Et fint efterårsbillede over Herlufsholm Skole

I skovens dybe, stille ro

Alle er velkomne i Herlufsholms skove.

Vi opfordrer besøgende til at tage hensyn til hinanden og skovens dyreliv ved at benytte skovens stier og i øvrigt passe på naturen efter de almindeligt gældende regler. Husk at have hunden i snor, hvis den er med uden for hundeskoven, der ligger i Rådmandshaven ved Pinetum.

Herlufsholm Skole og Gods ejer Rådmandshaven og Friheden, der ligger i nærheden af Næstved centrum, samt Stenskoven og Kalbyrisskoven. I middelalderen hentede man tømmer til huse, træ til redskaber, brændsel, gærdemateriale i skoven, fandt frugter og nødder, samt udnyttede olden til svinehold og vildt til jagt. Dele af skoven blev hegnet som ”haver” til græsning for heste, køer og får. Gå en tur i Kohaven, Lammehaven og Rådmændenes Have og se, at de stadig minder om den tids dyrebrug.

Skovenes drift

Skoven er næsten ren løvskov og særdeles varieret. Man kan finde mange af de hjemmehørende løvtræsarter i en alders- og artsmæssig afvekslende blandskov, der er meget usædvanlig. Tag for eksempel en bog om træarter med ud i skovene og se om det er muligt at finde bøg, eg, ask, rødel, avnbøg, navr, birk, fuglekirsebær, pil, røn og hæg – vi garanterer, at de alle er derude et sted.

Skoven rummer flere træer, der er mellem 200 og 400 år gamle. Store dele af løvblandskoven er dog ret ung, groet frem efter et stort stormfald i 1967. Løvblandskoven blev frem til 1997 drevet i plukhugst.

Vi driver traditionelt skovbrug med produktion af gavntræ, træflis, samt juletræer og pyntegrønt. Mere end 80 % af skovarealet er løvskov, og heraf består næsten en fjerdedel af krat og værnskov eller særligt fredet ”urørt skov”.

Dyreliv

Trods byens nærhed og mange skovgæster rummer den tætte skov en overraskende stor rådyrbestand. Den urørte skov skaber ideelle ynglebetingelser for hulerugende fugle, og skoven har en fin bestand af natugler, store flagspætter, spætmejser og træløbere. Man kan også nemt finde en masse småfugle i skoven. Led for eksempel efter kernebiddere, gærdesmutter og rødhalse, der alle er relativt almindelige ynglefugle. Susåen og dens bække er hver vinter opholdssted for et stort antal vandstære, og hvis man er heldig, kan man se en isfugl, der er en sjælden vintergæst. Hele året kan man gå en tur langs Susåen med familien og fodre åens mange ænder undervejs.

Rådmandshaven

Rådmandshaven er en af landets ældste lystskove og er i dag fredet som en ”urørt skov”. Fredningen betyder, at vi ikke foretager nogen forstlig drift. Området får lov til at udvikle sig helt frit på sine egne præmisser, og væltede træer skal for eksempel forblive liggende urørt. Kun langs de grusbelagte skovveje foretager vi en vis sikkerhedsmæssig beskæring af træerne.

Rådmandshaven lukker besøgende ind i sine urørte skovpartier, ellesumpe og viser dem sine mange, gamle træer. Skoven er drevet ekstensivt siden begyndelsen af 1800-tallet og blev i 1947 delvist fredet. Siden 1997 fik Rådmandshaven status som ”urørt skov”.

Mod øst støder Næstved by helt op til skoven, og i den nordøstlige del af skoven plantede man omkring 1900 almindelig skov på et stykke langbrugsjord. Denne del af skoven driver vi fortsat som almindelig skov.

Pinetum

Pinetum er nok den mest berømte del af Rådmandshaven. I slutningen af 1800-tallet besluttede man at udtage et areal af den produktive skov til pinetum. De store, gamle rødgraner, man kan finde her, stammer fra den oprindelige plantage og blev plantet i 1873.

Herlufsholm Pinetum er i øvrigt en samling af mange forskellige nåletræsarter, der er plantet fra 1891 og frem til omkring 1960. Nåletræernes oprindelse er primært Nordamerika og Østasien. Området dækker et areal på ca. 2,75 ha, og selvom bevoksningen er præget af et stormfald i 1967, kan man stadig finde flere store eksemplarer af sjældnere nåletræer.

Brug Herlufsholms skove

Hjerteforeningen har i samarbejdet med Herlufsholm etableret ”Hjertestier” rundt i Herlufsholmskovene tæt på Næstved centrum. Læs mere om brug af Herlufsholms skove via nedenstående links.