På Herlufsholm Skole går undervisning, fritidsliv, hjem og kostskole op i en højere enhed. Atmosfæren er præget af nærhed og åbenhed mellem eleverne og blandt lærere og elever – og det smitter af på undervisningen.
Centrale værdier i livet på Herlufsholm er: Opdragelse, tryghed, tolerance, respekt, personlig identitet, selvstændighed og ansvarlighed for egen indsats, for samværet med andre mennesker og i forhold til skolens regler.
Herlufsholm Skole er kendt for sine mange traditioner. Dem værner vi om, men vi sørger samtidig for, at traditionerne går hånd i hånd med skolens og samfundets udvikling.
Vi håber, at De kan finde den nødvendige information her på hjemmesiden – ellers er De meget velkommen til at kontakte skolen under 'Kontakt'.